GDPR på Facebook
28. december 2018
Vågner du badet i sved om natten på grund GDPR? Frygter du at dine Facebook-annoncer kan udløse en kæmpe bøde? Det er der ikke grund til! Læs hvorfor her.

Nick Traulsen
23. november 2018
Dette indlæg er det tredje og sidste i en serie blogposts der handler om hvordan du får det maksimale ud af Facebook-grupper i markedsføringen af din forretning. I dette afsnit hjælper vi dig i gang med at oprette en gruppe.
Hvis du mener at du har godt styr på alle de pointer vi kom med i første og andet afsnit af denne serie, kan du gå ned til overskriften ”Hvad er vigtigt når jeg skal oprette en Facebook-gruppe?”.
Hvis du gerne vil have en kort opstrammer, og få repeteret nogle af de grundidéer du skal have med dig i grupperne, kan du læse dette afsnit først
I de sidste to blogindlæg beskrev vi hvorfor Facebookgrupper er så værdifulde for dig som annoncør:
1) De er ofte fyldt med folk der har en stærk interesse i et emne (f.eks. det du sælger)
2) De sætter dig i stand til at kommunikere meget én-til-én med kunderne
3) De lægger mere op til social interaktion end Facebooksider, og derfor kan du skabe hele communities omkring dit brand
Alle disse fordele afhænger dog af at du tænker strategisk og;
1) giver kunderne følelsen af at de bestemmer (føler sig ”empowered”),
2) bidrager til et fællesskab omkring en interesse, i stedet for at forlange at folk køber noget, og at du derfor
3) deler din ekspertviden om emnet, og deler masser af godt content, der passer lige præcis med den interesse, gruppens medlemmer deler.
Tommelfingerreglen er altså at du skal følge de samme sociale koder, der gælder ude ”i den virkelige verden”. Du gider nok heller ikke købe noget af en person, der kommer og fægter sit produkt lige op i dit hoved, før I overhovedet har sagt ”hej”. Men måske vil du købe af vedkommende, og endda anbefale hans produkt til dine venner, hvis I har en fælles passion, som I snakker om, og han giver dig tips til en masse spændende nye ting inden for denne niche.
Nu hvor du er blevet klogere på hvordan du agerer i en Facebookgruppe, synes jeg vi skal gå til det helt jordnære:
1) Giver det mening for din virksomhed at oprette en gruppe?
2) Hvordan vælger du den rette type af gruppe?
3) Hvordan får du tiltrukket folk til din gruppe?
Lad os komme i gang:
1) Giver det mening at oprette en gruppe?
Før du kaster dig ud i at oprette en gruppe fra bunden, bør du overveje om det overhovedet er nødvendigt. I mange tilfælde er det faktisk en bedre idé, at melde sig ind i andre grupper, der omhandler de produkter din virksomhed sælger, og interagere med disse gruppers indhold.
Når du på denne måde ”infiltrerer” andre grupper, kan du bruge tiden på at holde øje med hvilket indhold der er mest populært, og efterfølgende lave content ud fra denne viden, til brug på din hjemmeside eller din Facebookside.
F.eks. kan du poste blogindlæg, videoer eller andet content i gruppen ud fra de emner, der ofte kommer op i grupperne. Gruppen kan også levere idéer til content, spørgsmål og lignende som du kan bruge i dit nyhedsbrev, eller måske endda som idéer til nye produkter.
En anden fordel ved at tilmelde sig en gruppe i stedet for at oprette en gruppe, er at folks parader automatisk er sænket lidt mere. Her er du jo blot en bruger i øjenhøjde med alle de andre brugere (med mindre du begynder at spamme gruppen med salgsopslag og lignende).
Hvis der ikke er nogle relevante grupper af en vis størrelse du kan infiltrere, kan du selvfølgelig oprette din egen gruppe. Som du måske har læst i del 1 og 2 af denne serie af blogposts, er det nemlig vigtigt at skabe et community, hvor man giver noget i stedet for at forlange noget (f.eks. ved at sælge). Lad os sige at du har besluttet dig for selv at oprette en gruppe. Hvad skal du så have med i overvejelserne, når du opretter den? Dette kommer vi ind på i næste afsnit.
Gå til Facebooks underside for grupper: https://www.facebook.com/groups/ og klik på den grønne knap, ”Opret Gruppe”
Navngiv din gruppe, og inviter din kollega/kæreste/bedste ven. Du skal invitere mindst en person for at oprette gruppen, men vælg kun dem der har interesse i at være medlem af gruppen. Hvis der er medlemmer i gruppen der ikke interesserer sig for det du laver, kan det skade mere end det gavner.
Det er vigtigt at du gør dig nogle overvejelser om hvad gruppen skal hedde. Hvis du sælger kæledyrsfoder, kunne din gruppe f.eks. hedde “Sund Hund København”, og have som omdrejningspunkt, at folk kan dele tips om hvor man kan mødes med andre hundeejere, hvor der er dyrefoder på tilbud osv. Tænk mere nicheorienteret omkring gruppens emne, og undgå blot at kalde gruppen “DitVirksomhedsNavn.DK”. Lav hellere en gruppe der hedder “Alle os med hund i Slagelse”, hvis du har en butik der sælger dyrefoder i Vestsjælland.
Dernæst skal du vælge om din gruppe skal være offentlig, privat eller hemmelig. Hvis du gerne vil have bredde, og nå ud til så mange kunder som muligt, bør du oprette en offentlig gruppe. Men hvis du vil lave en VIP-klub kun for premium-medlemmer, skal du måske hellere overveje en lukket eller hemmelig gruppe. De basale forskelle er som følger:
Hvis dit produkt har en betalt premium-udgave, kan du lave en eksklusiv gruppe for betalende kunder, hvor medlemmerne får unikke rabatter, videoer eller andet ekstra content som bonus for deres loyalitet. Dette i sig selv kan være et incitament til at tilmelde sig gruppen.
Du har nu oprettet din gruppe. Under ”gruppeindstillinger” kan du vælge en kategori til din gruppe (f.eks. ”køb og salg”), men i realiteten har det ikke den store betydning, udover at visse gruppetyper har nogle få ekstrafunktioner. I ”køb og salg”-grupper, kan medlemmerne f.eks. selv oprette opslag, hvor de sælger noget (oplagt hvis dit produkt minder lidt om Den Blå Avis – F.eks. ”Køb og Salg af Hundelegetøj Vestsjælland).
Facebook vil snart rulle en funktion ud, hvor du kan opsætte din pixel i din Facebookgruppe. Lige så snart denne funktion bliver tilgængelig for dig, kan det kun gå for langsomt med at få dette sat op.
Når du har opsat din gruppe til perfektion, mangler du bare at fylde den med brugere. Det handler næste afsnit om.
Her er tre hurtige tips til hvordan du får lokket folk ind i gruppen.
Nu er du klar til at arbejde med grupper. Husk at tage grundigt stilling til hvordan du kommunikerer i gruppen. Det er super vigtig at få udarbejdet et regelsæt omkring hvordan I ønsker kommunikationen skal være inde i gruppen.
Vi håber du fik noget ud af dette blogindlæg, og tak fordi du fulgte med i denne serie.