Havafiesta har udviklet en fantastisk iskaffe, som blot skal blandes med mælk – og var tidligere typisk forhandlet i specialbutikker med forskellige drikkevarer. I maj 2020 ville Havafiesta prøve kræfter med salg direkte fra deres webshop igennem Facebook annoncering. Det syntes vi, lød som en glimrende idé, og vi indgik derfor et samarbejde.
Langsom start
Vi var klar over, at vi stod overfor en stor opgave, da produktet, i sin tid, kostede 90 kr., hvorfor vi skulle lande en relativt lav CPA, før det kunne blive rentabelt for Havafiesta at annoncere på Facebook, og rent faktisk også have et bureau på – for den slags er jo heller ikke gratis.
I tredje uge af vores samarbejde fik vi vores gennembrud. En af annoncerne var gået viralt både i engagement og performance. Vi var egentlig i gang med at teste kreativer, og den bedst performende annonce var et billede delt i to. Det var et sammenligningsbillede af en iskaffe, vi fandt på nettet, med teksten: “Det tager 10 minutter at lave” – og dertil en sort baggrund. Den anden del af billedet var et lækkert stemningsbillede med en iskaffe fra Havafiesta og overskrift: “Det tager kun 30 sekunder at lave”.
Med denne annonce knækkede vi koden for Havafiestas annoncering på Facebook og Instagram. Konverteringsprisen var nu lav nok til, at vi faktisk tjente penge på at annoncere, og var derfor muligt at skalere forretningen markant.
Forhandlere ringer til Havafiesta
Ved første indskydelse er det jo ikke fedt for forhandlerne, at Havafiesta skruer op for annoncering på de sociale medier, da det potentielt kan “stjæle” salg. Men annonceringen på Facebook og Instagram havde en stor positiv effekt på salget hos forhandlerne. Det skabte en større efterspørgsel hos forhandlerne, da mange danskere fik øjnene op for iskaffen. Derudover var der en “forhandler sektion” på hjemmesiden, som gjorde det nemt for folk at finde en forhandler af Havafiesta. Og det giver egentlig mening, da de fleste ikke gider vente på en iskaffe bliver sendt med posten, men kører gerne ud til en forhandler med det samme.
Havafiesta på hylderne i Salling Group
Efter gennembruddet i vores annoncering med det todelte billede opstod der en større hype efter iskaffen. Først fik Havafiesta landet en aftale med Netto, og forholdsvist tidligt i samarbejdet fandt de frem til at Føtex og Bilka også skal forhandle Havafiesta.
Op til Netto lanceringen havde vi gjort alt klar – annoncer med andre målsætninger end køb på hjemmesiden, influencers og lokalt content i København, Odense og Aarhus. Torsdag morgen landede iskaffen hos over 200 forhandlere rundt omkring i Danmark. Samtidig gik annoncerne live – og så stak det af. I løbet af nogle dage var Netto nødsaget til at bede Havafiesta om at slukke for annoncerne, da nogle Netto’er simpelthen ikke havde lager nok – og de var nervøse for at det ville resultere i negativ omtale.
Til denne lancering valgte vi at gøre brug af målsætningen ‘brand awareness’ og ‘reach’. For I dette tilfælde var det ikke vigtigt med salg på hjemmesiden, men at alle skulle vide, at Havafiesta nu kunne købes i Netto. Vi delte content op i to dele. Et til hele Danmark og et til København, Odense og Aarhus. Til de enkelte byer havde vi et byskilt i annoncen, så den var mere lokal og autentisk.
Dette var en af vores første store beviser på, at offline salg via sociale medier er muligt. Flere hundrede mennesker var gået i supermarkedet første dag for at købe iskaffe.
Der gik nu ikke længere end nogle uger før Havafiesta var udsolgt. Den slags hype ved lancering er guld værd!