SOUNDBOKS Kickstarter kampagne

SOUNDBOKS Kickstarter Kampagne

21. juni 2016

100.000 USD på kun 3 timer

– Den hurtigste og mest effektive Kickstarter-kampagne i Norden nogensinde!

Vi har et lidt specielt forhold til Soundboks. Vi har været med hele vejen. I 2015 hjalp vi dem til deres første million, flyttede i samme kontor og var med da de blev accepteret i Y-Combinator (den mest prestigefyldte accelerator i verden). Men denne historie foregår i 2016: 2015 var gået godt, men nu var det tid til at kigge fremad. Derfor gik vi i samarbejde med dem om at planlægge en Kickstarter kampagne, der kunne finansiere produktionen af de mange nye højtalere. Vi brugte månederne inden til at gøre alt klar, samlede e-mails, testede content og split-testede landing pages. Strategien var at have alt optimeret inden launch, hvor der blev sendt emails ud til tusindvis af leads, som vi havde indsamlet via Facebook annoncering.

 

Kulminationen

Det hele kulminerede den 1. marts, da Kickstarter kampagnen gik live. Vi havde efter en lang nat overnattet på kontoret, og de første fra Soundboks var mødt ind før 6 for at gøre de sidste lancerings e-mails klar. Vi stod op 2 timer efter lanceringen og gik ud i fællesrummet. Der var ingen der sagde noget, og da Nick til daglig bruger kontaktlinser, men endnu ikke havde taget dem på, havde han ikke en chance for at læse folks udtryk, mens han gik igennem lokalet. Med frygt for at hele kampagnen havde fejlet i de første timer, som er altafgørende for en Kickstarter kampagne, fik han spurgt hvad der var sket.

Simon (VP of Sales) fra Soundboks kiggede på ham og spurgte om han havde set tallene endnu. ”We are at 70.000 USD” og inden for den næste time hentede de yderligere 30.000 dollars og nåede derfor sit mål på 100.000 USD på kun 3 timer. Vi fik senere at vide af Kickstarter at det var den kampagne i Norden, der hurtigst har nået sit mål – nogensinde.

I sidste ende var det de mange timers arbejde med opsætning, splittesting og lead-indsamling der gav resultaterne.

Cookie-mark

Zack Muckerberg elsker cookies

Det burde du også. Klik OK hvis du vil være fed ligesom Muckerberg.
OK